Førstegangskøber

førstegangskøber

Der er mange ting, du skal have styr på som førstegangskøber af fast ejendom. Derfor er det også en svær proces og tilmed også en stor beslutning. Det er vigtigt, at du er tålmodig og at hele processen sker med stor omhyggelighed. På den måde kan du bedst sikre dig, at det hele forløber problemfrit

Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det fortsat er svært for en førstegangskøber at skabe et overblik, hvilket også er årsagen til, at du her finder en række punkter, du skal overveje nøje.

1. Hvor meget kan jeg købe for?

Noget af det første, du skal undersøge er, hvor meget, du kan låne for. Det er nemlig meget forskelligt hvor meget, du kan få lov til at købe bolig for som førstegangskøber. Det er muligt at få lavet et såkaldt lånebevis i banken, hvoraf det fremgår, hvad banken mener, du kan kreditvurderes til at kunne købe din bolig for.

Skal du have udformet et sådant lånebevis, så er det en god idé, at du bruger lidt tid på at skabe et overblik over dit månedlige rådighedsbeløb, så du har det med i banken.

Det betyder, at du skal have et kendskab til, hvor mange penge, der står tilbage på din konto, når alle faste udgifter er blevet betalt. Det er nemlig ét af de parametre, som banken tager et kig på, når de skal lave en kreditvurdering af dig.

Derudover kan det også være en rigtig god idé, at du laver et budget, hvor dine indtægter og udgifter fremgår. Dertil sætter banken også pris på, at du har en kopi af din seneste årsopgørelse og de seneste lønsedler klar. Det gør, at banken nemt kan få et overblik over din økonomi.

2. Tjek markedet og vær tålmodig

Når du har været i banken og dermed også har fået et bedre overblik over, hvor meget, du kan få lov til at købe bolig for, så er det næste skridt, at du begynder at sondere boligmarkedet.

For at gøre det nemmere for dig selv, så er det oplagt, at du vælger at lave en liste over dine krav i forhold til punkter som pris, beliggenhed, størrelse, boligtype og andet. Det giver dig et bedre udgangspunkt for din boligsøgning og gør det nemmere for dig at frasortere de boliger, der ikke har din interesse.

Når du har brugt god tid på at undersøge markedet og har udset dig netop dén bolig, du mener er den bedste for dig (og eventuelt også din familie), så er næste skridt at tage op til overvejelse, hvor længe, du eller I har planer om, at skulle blive boende i den pågældende bolig.

Samtidig er det også vigtigt, at du overvejer, om det er en bolig, der kræver meget vedligeholdelse eller ej. Selvom et hus virker billigt, så kan det meget hurtigt ende med at blive markant dyrere for dig.

3. Brug god tid på at læse de vigtige dokumenter

Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil købe et bestemt hus, så er det vigtigt, at du læser huset tilstandsrapport, inden du køber det. Det er en rapport, der er udarbejdet af en byggesagkyndig.

I denne rapport vil der fremgå eventuelle fejl og mangler, der er i huset, og hvor graverende, de er. Det er dog lige så vigtigt, at du også læser el-installationsrapporten. De to rapport kan give dig et overblik over, hvor meget vedligehold og renovering, det respektive hus kræver ved indflytning.

4. Husk på, at du altid kan forhandle prisen

Hvis der er fejl og mangler i huset, som har brug for udbedring, så kan det være en god anledning til at forhandle om et afslag i boligens pris. Dette afslag vil dermed kunne bruges til udbedring af de pågældende mangler.

Dette er dog ikke noget, der er ensbetydende med, at det kun er ved en bolig, der har mange fejl og mangler, at du kan forhandle om prisen. Det er noget, du altid kan gøre, men det er dog nemmere, hvis du har et reelt grundlag for at starte prisforhandlingen.

5. Sørg for at der er styr på lånet

Skal du både låne penge i banken og hos realkreditinstituttet? Hvilket realkreditlån er bedst i din situation? Hvordan reagerer din privatøkonomi på udsving i renten? Der er mange ting i forhold til dit lån eller dine lån, der skal overvejes meget nøje, hvis du skal købe din første bolig.

Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at der er styr på alle aspekter af dit lån eller dine lån. Dertil bør det også nævnes, at det kan være en god idé, at du indhenter tilbud fra flere banker, hvis du skal låne penge til køb af bolig, da det ikke er sikkert, at det er din nuværende bank, der giver det bedste tilbud.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*